Daggry - Grys Private Pasningsordning

Hvem møder du i Daggry?

Gry

grys private pasningsordning dagplejemor

Jeg er selvfølgelig det primære ansigt, du vil møde i Daggry. Men du kommer også til at møde resten af familien.


Jeg bor ude på landet sammen med min mand, Christian, vores to børn, Thorbjørn og Saga, vores hunde, Poul-Erik og Gudrun, og vores tre katte, Gertrud, Ingeborg og Preben. 


Jeg er født 12.12.1991. Jeg voksede op i Farum, hvor jeg gik i folkeskole. Jeg gik i gymnasiet i Allerød og flyttede herefter til Amager, hvor jeg læste på Københavns Universitet. Jeg flyttede i hus sammen med Christian ude på landet lidt uden for Viby Sjælland i sommeren 2017, og jeg blev færdiguddannet Cand. Mag. i april 2018. Min søn er født i december 2018, og min datter er født i november 2021. Jeg har fra 2020-2023 arbejdet som ressource- og inklusionspædagog med de mindste i folkeskolen. I februar 2023 sagde jeg mit folkeskolejob op, meldte vores datter ud af vuggestuen og startede Daggry i marts 2023. Det var uden tvivl en af de bedste beslutninger i mit liv.


Christian

christian grys private pasningsordning

Min mand er uddannet jurist.


Han elsker at tumle med sine børn og lave dårlige jokes. Han har en rigtig farhumor. 


Han sidder sjældent stille og har altid gang i projekter. Han har heldigvis hænderne skruet rigtigt på, så han kan renorvere, bygge og optimere vores dejlige landsted. 


Han elsker gamle biler og værktøj, og så er han svært katteglad.

Thorbjørn

Thorbjørn Grys private pasningsordning

Thorbjørn er født 05.12.2018. Han er en sød, kærlig, fantasifuld og aktiv dreng, som elsker at tumle, og så elsker han alt med krea. Maling, tegne, glimmer - gerne masser af glimmer. 


Thorbjørn elsker at være ude i naturen, han elsker at være med far i værkstedet, og han elsker også at lave mad og bage. Han elsker Pokemon og Minecraft. Han elsker at være i svømmehallen og legeland. Han elsker også at putte i sofaen.


Han giver skønne varme bjørnekrammere og masser af kys.


Og så er han verdens bedste storebror for vores Saga.

Saga

saga grys private pasningsordning

Saga er kærlig, viljestærk, fjollet og nysgerrig.


Og så er hun ret robust, meget bestemt og en lille stædig dame. Hun har en mening om tingene og er god til at sætte grænser for sig selv.


Hun har let til smil og grin. Også af hende kan man få masser af krammere og kyssere.


Hun elsker at tumle. Hun elsker at lege i naturen, grave i jorden og sandet og udforske alt det, naturen har at byde på.


Hun ser meget op til sin storebror. 

Gertrud

getrud grys private pasningsordning

Gertrud er meget kælen og ekstremt tolerant over for børn.

Poul-Erik

polle grys private pasningsordning

Polle er fra 09.04.2017, og han er en Labrador-Berner Sennen-blanding. Han er altædende og multiallergiker. Han er også kælesyg og vil helst være sammen med sin familie hele tiden. Han er ved at være en gammel hund, så han ligger gerne bare og sover eller slapper af, hvor end vi er. Han ved ikke selv, hvor stor han er, så han er en smule klodset, men han gør ikke en flue fortræd. Han har ageret surrogat-forældre for vores katte, da de var killinger, hvor de har sovet og puttet hos ham og er blevet nusset og vasket. Polle bliver aldrig rigtig voksen, og han bliver altid meget hvalpe-glad, når vi får gæster. 

Gudrun

polle grys private pasningsordning

Gudrun er en Bullmastiff fra 23.03.2024. Hun er en meget kærlig og godmodig hund. Hun er meget glad for at være sammen med sin familie og børnene i Daggry, som gerne putter hende og nusser og kysser.

Ingeborg

Ingeborg er en skøn og kærlig kat, som gerne lader sig putte af børnene med tæpper og sutteflaske - hvis hun bare bliver kælet imens. 

Preben

preben grys private pasningsordning

Preben havde en hård start på livet og er af samme grund meget sky. Han kan faktisk ikke rigtig lide andre end Christian, som til gengæld kan få lov at tage ham op og kæle.


Preben kommer I ikke til at se meget til, da han flygter ved det mindste tegn på gæster. 

Flemming

Flemming er en rigtig lille bøllekat. Han er meget legesyg og laver gerne lidt ballade. Han er meget social og kælen. 

I Daggry bliver der puttet - også mellem katte og hunde.